Klimavanebrud - Borgere

Borgere

Når du klikker på kommunelogoet sendes du videre til dit lokale KlimaTopmøde

Find din kommune her


Hverdagens KlimaTopmøde

Lær mere

Hvad går det hele ud på?

Klima Topmøde

1. Hvad er Hverdagens KlimaTopmøde?

Hverdagens KlimaTopmøde handler om at få en grundlæggende forståelse af klimaforandringerne og hvilke vaner man kan ændre på i hverdagen, så det klimaaftryk vi hver især som mennesker afsætter reduceres. Det sker ved, at du og din husstand inviteres til et 2-timers fysisk arrangement, hvor I får en grundlæggende klimaforståelse med videoer med eksperter, gode dialoger og sjove quizzer. Halvvejs i arrangementet opretter du en bruger i adfærdssoftwaren Habitura (habitus futura=fremtidsvaner) på egen bærbar computer og vælger ét tema som du og din husstand vil forsøge jer med at ændre jeres vaner indenfor.

2. Danmarks mest avancerede CO2-regnemaskine!

I Habitura får du adgang til Danmarks mest avancerede CO2-regnemaskine i borgerhøjde, hvor du præcis kan beregne, hvilke af dine daglige vaner, der har størst betydning for dit klimaaftryk. Det kunne være din aftensmad, din daglige transport eller måske dine ferievaner? På en let og meget konstruktiv måde, får du mulighed for at eksperimentere med forskellige løsninger og se, hvordan selv små ændringer kan gøre en stor forskel. Vi leder nemlig efter små vanebrud med størst mulig effekt.

Klimatopmøde
Klimatopmøde

3. Lav din egen 'Klimatraktat'

Arrangementet afsluttes med, at du laver en 'Klimatraktat', der skitserer konkrete tiltag til CO2-reduktion, som er nem at følge i din hverdag. Hele arrangementet faciliteres af en KlimaTopmødevært, der sikrer en inspirerende og handlingsorienteret oplevelse og hjælper dig hele vejen. Vi ved, at fællesskaber er vigtige for, at vi lykkes med individuelle vanebrud. Derfor arrangeres Hverdagens KlimaTopmøde typisk med en af kommunens klimapartnere som f.eks. din arbejdsplads, biblioteket, idrætsforeningen, lokalrådet eller din lokale folkeskole.

4. Hvad får du ud af det?

Du får en sjov og øjenåbende oplevelse, hvor du lærer om klimaet og din egen CO2-udledning. Uden en løftet pegefinger får du konkrete værktøjer og viden til at ændre dine vaner og reducere dit eget klimaaftryk. I en tid hvor klimaforandringerne fylder meget i vores liv giver Hverdagens KlimaTopmøde dig og din husstand en handlingskompetence, hvor I får mere viden om hvor I skal sætte ind og overblik over hvordan I gør det.

Klimatopmøde