Klimavanebrud - Hverdagens KlimaTopmøde

Se en kort video eller læs om det her på siden

Kommunens vigtige arbejde med scope 3

Kommuner samarbejder om effektiv CO2-reduktion

Sådan virker Hverdagens KlimaTopmøde

1. Fælles Klimaforståelse:

Man samler 20-50 personer i en sal (det kan være en kantine, beboerhus, klasselokale, forsamlingshus eller lignende), hvor deltagerne sammen får en grundlæggende klimaforståelse ved hjælp af små diskussioner, ekspertvideoer og sjove, informative quizzer.

2. Personlig CO2-Beregning:

Ved hjælp af Danmarks mest raffinerede CO2-regnemaskine i borgerhøjde udregner de præcis, hvilke vaner der er værd at ændre i hverdagen/privatlivet. I stedet for at blive påduttet en løsning, leger deltagerne selv med, hvad de kan gøre fremadrettet, og på den måde tager de ejerskab for det kommende vanebrud på en meget konstruktiv måde.

3. Klimatraktat for CO2-Reduktion:

Til sidst laver alle en ‘Klimatraktat’, som viser den præcise vej til succesfuld CO2-reduktion på det valgte område. Det hele faciliteres af en lokal, trænet KlimaTopmødevært.

Hverdagens KlimaTopmøde

Derfor er det vigtigt for jer som kommune

Hvorfor er det vigtigt at få borgerne med?

Rigtig mange af de danske husstande vil gerne bidrage med CO2-reduktion til gavn for klimaet. Men det er svært, for det fyger rundt med alt fra korrekte anbefalinger til tvivlsomme husråd, fordomme, løftede pegefingre og misforståelser. Mange borgere bliver forvirrede og ender med pseudo-handlinger eller forholder sig afventende. Hvis vi skal i mål med ambitiøse klimamål, er det bydende nødvendigt at få borgerne med på rejsen, så de både bliver klogere på klimaet, får forståelse for, at der skal gøres noget, og får nogle enkelte redskaber til selv at kunne gøre noget.

Fokuserede indsatser målrettet, der hvor borgerne har fællesskaber.

Det kan være svært at mobilisere borgerne til at dukke op til et fysisk arrangement og derfor er anbefalingen at målrette indsatserne i såkaldte turnéspor. Et turnéspor dækker over steder i kommunen, hvor der er nem adgang til borgerne, og hvor der findes eksisterende fællesskaber, man kan danne partnerskaber med. Det kunne være lokalråd, landsbylaug, boligforeninger, skoler, foreninger, virksomheder eller organisationer. Gennem disse partnerskaber arrangerer man så i fællesskab KlimaTopmøder i en intensiv borgerrettet indsats.

Lokal tilpasning

Hver kommune får trænet lokale KlimaTopmødeværter, der kan afholde seancerne ude i kommunens kantiner, forsamlingshuse, klasseværelser eller andre egnede lokaler. På den måde undgår man dels at have faste omkostninger til eksterne konsulenter, men endnu vigtigere møder værten, som repræsentant for kommunen, borgerne i øjenhøjde og får derved førstehåndsindtryk af hvad der optager borgerne lige præcis i deres hverdag. KlimaTopmødet bliver desuden lokalt tilpasset med en introvideo og lokale mikrohandlinger, så borgerne kan genkende deres kommune/lokalområde i konceptet, og kommunens klimateam kan med løbende dataudtræk få vigtige adfærdsindsigter og tal til afrapportering til klimaplanerne.

Erfaringer og makkerskab

Der er lige nu 22 danske kommuner med i Vanebrudspalæets makkerskab, hvor vi deler erfaringer og best practice eksempelvis hvordan man bedst inviterer borgerne ind, afholdelse af topmøderne eller hvordan man bedst får fulgt op på resultaterne. Makkerskabets mange erfaringer fra forskellige eksperimenter gør, at den dybe tallerken ikke skal genopdages, men at kommunerne kan trække på andres succeser og veje, der viste sig ikke at virke.